AKTIV FERIE

Aktive feriedage i uge 27

Har dit barn ferie i uge 27 og lyst til nogle aktive og sjove dage i selskab med andre? Så er dette lige tilbuddet for Jer.

Ringkøbing-Skjern Kulturcenter arrangerer i uge 27 aktive feriedage for børn i alderen 8-14 år. Der vil være forskellige temaer/aktiviteter på de enkelte dage både inde og ude. Det er muligt at deltage enkelte dage eller deltage hele ugen.

Formålet for ugen er at give børnene en sjov oplevelse, med andre på deres egen alder, og samtidig få bevægelse ind i deres ferie uanset niveau.

 Grundlæggende opbygning af dagene:

Ankomst kl. 08.45*
Morgenstart: sang og "morgengymnastik" kl. 09.00 - 09.15
Aktiviteter inkl. frugtpause  kl. 09.15 - 12.00
Frokost kl. 12.00 - 12.45
Aktiviteter  kl. 12.45 - 14.45
Afslutning og tak for idag  kl. 14.45 - 15.00
   


*Instruktørerne vil være til stede fra 8.45 og der er mulighed for omklædning – aktivitetsopstart kl. 09.00.

Der vil være mulighed for at opbevare overtøj/taske i omklædningsrummene på eget ansvar. Mobiltelefoner og andre værdiggenstande lægges i en kasse ved morgenstart. 

PRISER:
Hele ugen: 600 kr.
Dagspris: 150 kr.

Frokost og frugt er inklusiv i prisen.

Tilmelding efter først til mølle princippet. Der er et max på 160 deltagere pr. dag og en minimumsgrænse på 15 deltagere.

Alle deltagere får udleveret en mulepose og en drikkedunk, sponsoreret af hhv. Skjern Bank og Sport24 Skjern.

Tilmeldingsfrist – fredag d. 21 juni 2019.

Instruktører
Det vil være fysioterapeuterne Mette Jensen og Majbrith B. Skallebæk, der vil være de gennemgående ansigter ugen igennem. Mette og Majbrith har foruden deres uddannelse som fysioterapeuter erfaring med gymnastik, håndbold og teambuildings aktiviteter m.m.

De vil samarbejde med andre ansatte og frivillige for at give dit barn den bedst mulige oplevelse.

Hvis du som forældre kunne være interesseret i at give en hånd med et par timer, må du/I meget gerne kontakte os på cv@rskulturcenter.dk

     

PLAN FOR UGEN!

Mandag – Samarbejdsaktiviteter med fokus på teambuilding og leg bl.a. Battle og sørøverleg
· Medbring indendørssko og træningstøj

Tirsdag – Udendørsaktiviteter fx fodbold, volleyball og evt. badning hvis vejret tillader det.
· Medbring udendørs-sko og –tøj samt badetøj og håndklæde

Onsdag – Tuneringsdag i bl.a. bowling, brætspil og forskellige dueller
· Medbring indendørssko og tøj man kan bevæge sig i

Torsdag – Halaktiviteter fx håndbold, badminton og ringo
· Medbring indendørssko

Fredag – Afslutning på ugen med Stjerneløb/lagkageløb og udendørs glidebane
· Medbring indendørs- og udendørssko samt badetøj og håndklæde

   

TILMELDING

Deltagelse hele ugen

     

Deltagelse mandag Deltagelse tirsdag Deltagelse onsdag Deltagelse torsdag Deltagelse fredag

 

   

    

     

Vind burgere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og

VIND GAVEKORT

4 valgfrie burgere i CAFE B

Tag dine venner/ familie med til hygge