KIM LARSEN - HYLDESTKONCERT


EN HISTORIE OM KIM LARSEN - SOM ET STREJF AF EN DRÅBE

Vi trænger mere end nogensinde til at dyrke fællesskabet og hvis der var nogen, der forstod netop det, var det Kim Larsen. Vi har sammensat et Kim Larsen hyldestshow, hvor vi med gode historier, smil på læben, en tåre i øjenkrogen og fællessang samler danskerne til nogle hyggelige timer med samhørigheden i centrum. Showet ”Som Et Strejf Af En Dråbe” fortæller historien om nationalskjaldens liv med udgangspunkt i de skønne sange, men også med afstikkere til hip hop, Birthe Kjær, Pelé og meget andet.

Historien fortælles med indlevelse og humor af de to inkarnerede fans Jan Iversen og Karsten Danielsen mens Danmarks bedste Kim Larsen fortolker Peter Wildmand leverer et bredt udsnit af Larsens klassikere med samme charme og flabethed som mesteren selv. Et smil, en tåre, tid til eftertænksomhed og masser af fællessang! Det er ingredienserne i dette show, hvor vi tager Jer med på en tidsrejse gennem mindernes allé akkompagneret af anekdoter om Kim Larsen og naturligvis gavmildt krydret med mesterens uforglemmelige sange.

SHOWSTART KL. 20.15
SPISNING STARTER KL. 18.00

MENU TIL SPISNING:
Nøddepanerede kalkunschnitzler, pestomarineret svinekam, italiensk kartoffelfad, kold krydderurtesauce samt årstidens salat. Til dessert er der Blåbærmousse på kiksebund

     

BILLETPRIS KR. 149,- + GEBYR (unummererede pladser)
BILLETPRIS INKL. SPISNING KR. 349,- + GEBYR (Reserveret pladser)