PERSONLIG TRÆNER - NINNA CHRISTENSEN

Mit navn er Ninna Christensen, jeg er 24 år og uddannet fysioterapeut fra VIA University College i Holstebro.  Jeg elsker at se mennesker flytte sig og gøre sig nye erfaringer som de kan bruge videre i deres liv. 

   

Mit arbejde er baseret på viden, faglighed og forståelse. For mig er det ikke nok at have en stor viden, hvis ikke du kan sætte dig i klientens sted, og møde dem hvor de er. Som personlig træner vil jeg hjælpe dig med at nå dine mål, på en holdbar og sund måde, ved at fjerne forhindringer og forvirring. Jeg tager derfor udgangspunkt i den enkelte og skræddersyer en plan, der så vidt muligt møder dine behov og præferencer.

    

Ved et forløb hos mig, arbejder vi mod det forhold til træning, som gør dig glad – hvor du får erfaringer og viden som du kan drage nytte af efter endt forløb.

     

Et forløb kan eksempelvis have fokus på: 

- Fedttab (Få lavere fedtprocent, bliv stærkere og sundere, øg din trivsel, føl dig tilpas med og uden tøj på, balance mellem livsstil og kost)
- Livsstil og sygdom (Hvis du har livsstilsygdom som diabetes type 2, slidgigt, forhøjet blodtryk mm. Kan du få råd og vejledning, reduktion af gener og tilpasset motion) 
- Træning efter skadesforløb (Bliv skadesfri, hjælp til smertehåndtering, smertelindring, teknik i træningen, bevæge dig frit og forebyg sekundære skader)
- Sport & performance (Større muskelmasse, øget mobilitet, kom i bedre form, forebygge skader, øget præstation og forbedret teknik)

Du er altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak - så finder vi den helt rigtige løsning for dig. 

     

For nærmere information kontakt ansatte i Skjern Fitnesscenter eller Ninna på mail: ninna95christensen@gmail.com