TANGOKONCERT MED TANGOSHOW OG WORKSHOP

Kom til klassisk tango-koncert med nogle af Danmarks mest fremtrædende og prisbelønnede klassiske musikere cellist Ida Johanne Kühn Riegels fra København på cello og guitaristen Frederik Munk Larsen og med tango-optræden af tango-danserne Eva Refshauge og Svenning H. Sørensen.
Koncerten er også en fejring og hyldest af 100 året for den verdensberømte klassiske tango-komponist Astor Piazzolla, hvor vi vil opleve en række af hans berømte klassiske værker.

Program:
kl. 14.00 – 15.00  Klassisk tango-koncert med tango-optræden
kl. 15.00 – 15.15  Pause – cafeen er åben
kl. 15.15 – 16.15  Tango-intro-workshop for begyndere for par (cafeen er åben)

Kom og oplev en enestående klassisk tango-koncert og tango-optræden fremført af dygtige musikere og dansere. ”Scenen” er konertsalen ”Kramp-scenen” i Ringkøbing-Skjern Kultur-Center, som har en formidabel lyd-akustik. 
Musikerne er nogle af Danmarks mest fremtrædende og prisbelønnede klassiske musikere i verdensklasse - cellisten Ida Johanne Kühn Riegels og guitaristen Frederik Munk Larsen. 
Tango-danserne er Eva Refshauge og Svenning Hoffmann Sørensen fra Tango MidtVest.

 Ida Johanne Kühn Riegels er uddannet cellist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har turneret i flere dele af verden. Hun spiller på en cello hun selv har bygget fra grunden af, den er specielt designet til at fremme de dybe overtoner. I 2020 blev hun tildelt Danmarks Radios P2-Musikpris, ”Årets ildsjæl - der har gjort og gør en god forskel for den klassiske musik i Danmark.

Frederik Munk Larsen er lektor ved Musikkonservatoriet i Aarhus og en af landets mest anerkendte guitarister med en aktiv solokarriere i både ind og udland. Han har vundet flere internationale priser, blandt andet Yamahas Europæiske Musikkonkurrence. Han er især blevet kendt for sine koncert-ture til fods med guitaren på ryggen gennem hele Danmark.

På programmet er klassisk tango af bl.a. Astor Piazzolla og andre fremtrædende kendte tangokomponister og Johann Sebastian Bach og Frédéric Chopin for cello og guitar.
Undervejs i koncerten optræder tangodanserne Eva Refshauge og Svenning Hoffmann Sørensen med Argentinsk tango.

Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Kulturforeningen Tango Midtvest og Tango La Costa i Skjern og Ringkøbing/Skjern Kulturcenter og er støttet af Kulturelt Samråd.

Ekstra gratis tilbud efter koncert og show – en gratis tango-workshop for par for begyndere for dem som har lyst til også at prøve dette efter koncert og show når man reserverer plads til koncert og show.
Efter koncerten – er der for et begrænset antal deltagere – en unik mulighed for par at deltage i en tango-intro-workshop for begyndere for par. Lær at danse argentinsk tango. Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, bortset fra lysten til at prøve at lære at danse argentinsk tango med lidt grundtrin og basisfigur. Til selve workshoppen er der parvis tilmelding.
For dem som nøjes med at overvære koncerten, og ikke lige deltager i workshoppen, er der mulighed for at købe drikkelse og forplejning i cafeen. 

BILLETPRIS KR. 150
For hele arrangementet, koncert og show og tango-workshop, hvis man også efter koncert og show kunne tænke sig at deltage i tango-workshoppen for begyndere for par.
Der er cafe på stedet hvor man kan købe the/kaffe/drikkelse og forplejning.

Der er begrænset antal pladser, så HUSK at reservere plads i god tid til:
svenning@tangomidtvest.dk eller sms/ringe til tlf. 2127 3842 (Svenning) 

Betaling kan ske til bankkonto-nr: 9589 6893222454 (Nordea Bank) 
Eller ved indgangen kontant eller mobilpay 2127 3842

NB: Husk også tilmelding til tango-workshop for par for begyndere, hvis man også ønsker at deltage i dette efter koncert og show.

Kontakt / Info:
Tango MidtVest
Svenning H. Sørensen - Tlf. 2127 3842
svenning@tangomidtvest.dk

Arrangører: Tango La Costa i Skjern og Tango MidtVest i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

Vi overholder de gældende corona-restriktioner til den tid.