
August Høyen
26. januar klokken 20.00 - dørene åbner klokken 19.00
190,- kroner plus gebyr. Ungdomsbilletter (under 25 år - husk ID) 135,- kroner plus gebyr
August Høyen har på ganske kort tid vundet lytternes hjerter, efter han i 2021 fik foræret en guitar af sin far i en mørk periode i sit liv. Med afsæt i countrymusikkens ærlige fortællinger gik han i gang med at komponere sine lysklare poetiske sange, der flirter med soulede grooves.
Sammen med sangskriver Laurits Smedegaard Andersen og producerduoen T&O (Gili, Benny Jamz, Karl William m.fl.) har August Høyen fundet den magiske opskrift på indsmigrende radiohits. I år udgav han sin debut-ep Det Hele Handler om Dig, der er en samling rendyrkede kærlighedssange. Med sine tekster og sin varme vokal trænger Høyen ind i almenmenneskelige tematikker og finder de spændende steder, hvor intet er helt entydigt.
Glæd jer til koncerten - og husk at det er en stående koncert.