Festlokaler i Skjern der giver ro til fejringen
Skal du fejre noget særligt? En konfirmation, et bryllup, en rund fødselsdag eller måske en firmafest?
Så har du brug for et sted, hvor du kan være helt tryg ved, at rammerne er i orden. Et sted, hvor maden smager, lokalerne passer til dine behov og stemningen føles rigtig.
Hos Ringkøbing-Skjern Kulturcenter finder du festlokaler, der gør det nemt at samle dem, du holder af, og skabe en dag, I vil huske. Vores selskabslokaler rummer både små og store selskaber, og uanset størrelsen får du den samme personlige service hele vejen igennem.
Vi ligger midt i Vestjylland og er et trygt valg for dig, der søger festlokaler med plads til både traditioner og skæve idéer.
Vi tager os af det praktiske
Når du holder fest hos os, er du i trygge hænder. Vi hjælper gerne hele vejen fra idé til oprydningen. Om du har en klar plan eller bare en løs tanke, så møder vi dig lige der, hvor du er. Du bestemmer selv, hvor meget du vil stå for og hvor meget vi skal tage os af.
Vi sørger blandt andet for:
- Rolige og rummelige rammer, der passer til anledningen
- Hjælp til planlægning, bordopstilling og opdækning
- Venlig og erfaren service før, under og efter festen
Vi ved, hvor meget der er at holde styr på, og vi er her for at gøre det hele lidt lettere.



Mad der rammer plet
Uanset om du drømmer om en klassisk treretters eller noget mere utraditionelt, så finder vi en løsning, der passer til netop din fest.
Vores køkkenteam har over 50 års samlet erfaring og brænder for at lave mad der smager, mætter og skaber glæde. Og vi går ikke på kompromis. Råvarerne er nøje udvalgt, og vi bruger så vidt muligt danske og lokale produkter. Det giver både friskhed på tallerkenen og god samvittighed.
Du kan vælge en menu, hvor alt er på plads eller du kan sammensætte noget helt særligt sammen med os. Vi har lavet alt fra tapas til tarteletter, sliders til stegeben og hotdogs til hummer.
Der er plads til både det sikre og det skæve, og vi tager altid hensyn til allergier, særlige behov og ønsker.
SE VORES FACILITETER
Hos Ringkøbing Skjern Kulturcenter har vi lokaler og faciliteter, der skaber de helt rigtige rammer for dit næste arrangement.
Vi er klar til at hjælpe dig
Leder du efter det rette sted til din næste sammenkomst?
Så er du altid velkommen til at kontakte os.
Kenneth Mølholm er vores primære kontaktperson for alle former for private arrangementer. Han har stor erfaring i at hjælpe vores kunder til en mindeværdig dag i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

Kenneth Mølholm
Administrations- og driftschef