Café B-mesterskaberne i Beachvolleyball

Hvem løber med titlen som vinder af Café B-mesterskaberne, når vi fredag den 27. august sætter gang i kampene?

 Vi spiller på Lauge Bonde Beach Arena ved kulturcenteret - hvor der er tre nyetablerede baner at boltre sig på. I løbet af stævnet sørger vi for god stemning med god musik i Soundboxen, lækre drinks og andre drikkevarer i baren og pølser på grillen.

Kampene spilles efter de gængse beachregler - dog med enkelte tilretninger!

Turneringsreglement:

  • Hver kamp spilles efter "bedst af 3"-princippet - altså at det handler om at nå op på at vinde 2 sæt.
  • For at holde tidsplanen må en kamp dog højst vare 20 minutter.
  • Står der efter 20 minutter 1-1 i sæt, så vinder det hold, der fører i det aktuelle sæt. Står der uafgjort - så ender kampen også sådan.
  • En sejr giver 2 points til dit hold, en uafgjort et enkelt point. Ved pointlighed i gruppestillingen, er den indbyrdes kamp, der afgør placeringen. Endte den uafgjort, er det flest antal vundne sæt, dernæst færrest tabte sæt - og til sidst lodtrækning, der afgør placeringen.
  • Alle kampe dømmes af holdene selv.

 Turneringsplan:

Holdene opdeles i grupper á 4 hold, hvis muligt. Alternativt i grupper med 3 hold. Alle hold møder hinanden én gang i hver gruppe, inden vi går ind i finalerunden. Her afhænger det videre forløb af, hvor mange puljer, vi ender med.

Stillingen kan løbende følges på en tavle, der sættes op ved banerne.

Indledende runde sendes ud til de tilmeldte hold mandag den 23. august.

Tilmelding og andre vigtige oplysninger:

Tilmelding sker på mail til cbc@rskulturcenter.dk.

Pris per hold 200,- kroner.

Tilmeldingsfrist er søndag den 22. august.

De åbne Café B-mesterskaber i beachvolleyball arrangeres i samarbejde med Skjern KFUM Volley.